Medlemsbetingelser for ClausSloth.dk centre
Betingelserne er gældende for medlemskaber og træningsforløb/Boot Camps oprettet fra den 1. november 2023 og gældende for alle øvrige medlemmer og kunder.
1) GENERELT
Følgende betingelser er gældende for dit medlemskab i ClausSloth.dk pr. 1. november 2023. Alle priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at ændringer af priser og betingelser kan forekomme, hvilket du kan læse mere om under punkt 3.
Dit medlemskab hos os er personligt og må ikke benyttes af andre end dig selv. Ved misbrug af dit medlemskab eller medlemskort opkræves et gebyr, som fremgår af vores hjemmeside. For at kunne identificere dig som medlem opbevares et billede af dig sammen med dine øvrige personoplysninger. Hvis der sker ændringer af dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller andre oplysninger, som du har givet ved medlemskabets indgåelse, skal du straks meddele dette til ClausSloth.dk. Du er som medlem ansvarlig for, at vi til enhver tid har dine korrekte personoplysninger og emailadresse. Ved oprettelsen af et medlemskab i ClausSloth.dk accepterer du, ud over disse medlemsbetingelser, også centrets regler, ClausSloth.dks gældende regler om datapolitik, og du accepterer at modtage meddelelser om ændringer i dine medlemsbetingelser pr. e-mail. Alle gældende regler findes på vores hjemmeside.
2) INDMELDELSE
Forud for alle vores forløb og medlemskaber tilbyder vi en gratis og uforpligtende samtale. Til samtalen vil du modtage nærmere information omkring centret, hvad vi har at tilbyde samt forventningsafstemme ift. ønsker og mål med træningen. Du kan oprette et medlemskab i ClausSloth.dk ved at melde dig ind online via vores hjemmeside eller ved fremmøde i et ClausSloth.dk center.
Afhentning af medlemskort kræver, at du medbringer gyldigt billed-ID eller anden ID, som kan identificere dig. Dit medlemskab hos os er løbende og fortsætter, indtil det opsiges efter gældende opsigelsesvilkår (læs mere under opsigelse, punkt 6) medmindre du har købt et forudbetalt medlemskab/træningsforløb/Boot Camp. I forbindelse med dit medlemskab/forløb skal du oprette en betalingsaftale via en kreditkortsaftale.
Køber du et træningsforløb/Boot Camp-forløb, betaler du ved oprettelsen for den samlede periode. Hvis du opretter et løbende medlemskab, vil du ved oprettelsen af dit medlemskab skulle betale for medlemskabet fra købsdatoen og indtil slutningen af indeværende måned.
Ovenstående betyder, at hvis du f.eks. opretter et løbende medlemskab den 1. maj, så skal du ved indmeldelsen betale for dit medlemskab for maj måned og betale et oprettelsesgebyr. Betaling med kreditkortsaftaler kan medføre, at du skal betale et gebyr. Du kan se alle betalingsmuligheder og gebyrer på vores hjemmeside. Det er dit ansvar, at der sker rettidig betaling.
3) ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER OG PRISER
ClausSloth.dk forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, gebyrer og priser, herunder prisen for dit medlemskab. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor.
De til enhver tid gældende priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores hjemmeside. Ændringer i priser og gebyrer kan forekomme i følgende situationer:
· En rabataftale, som er tilknyttet dit medlemskab, bortfalder.
· ClausSloth.dk foretager større investeringer for at forbedre din brugeroplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte ansættelse af mere personale eller opdateringer, udskiftning og modernisering af udstyr og/eller faciliteter samt udvidelse med flere centre.
· Priserne reguleres som følge af markedsforholdene og samfundsudviklingen, herunder pga. forøgede omkostninger og inflation, indførelsen af nye lovgivningsmæssige krav, vedtagelsen af nye medarbejderoverenskomster mv.
· Niveauet af prisstigningen vil blive fastsat forholdsmæssigt ud fra ClausSloth.dks forøgede omkostninger.
Ændringer i medlemsbetingelser kan forekomme i følgende situationer:
· Det er nødvendigt for at sikre, at ClausSloth.dk overholder lovgivningen.
· Nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør en ændring af medlemsbetingelserne.
Uvæsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet ved opslag i ClausSloth.dk centrene og på vores hjemmeside.
Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 30 dage før, ændringen træder i kraft pr. email og ved opslag i ClausSloth.dk centrene og på vores hjemmeside. Ændringer vil altid træde i kraft den første dag i en måned, dvs. d. 1. Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit medlemskab til den nye pris eller under de nye betingelser, skal du opsige dit medlemskab jævnfør opsigelsesvarslet. Vær opmærksom på, at der er løbende måned plus én måned i opsigelse.
Eksempel:
ClausSloth.dk varsler d. 15. november en prisændring af dit medlemskab, der vil træde i kraft d. 1. januar. I dette tilfælde skal du opsige dit medlemskab senest d. 30. november, hvis du ikke vil fortsætte medlemskabet til den nye pris.
4) MEDLEMSKAB NÅR DU ER UNDER 18 ÅR ELLER UMYNDIGGJORT
Er du mellem 15 og 17 år eller umyndiggjort, kan du træne i vores center, det kræver dog fuldmagt fra forælder, værge og godkendelse af vores centerleder. Man skal som minimum få udarbejdet træningsprogram, så man kommer godt fra start og udfører øvelserne korrekt. Omkostning for udarbejdelse af træningsprogram fremgår af hjemmesiden.
Hvis du er værge eller forælder, der indmelder en person under 18 år, indestår du for den mindreåriges overholdelse af medlemsbetingelserne. Du kan kun få et medlemskab hos os, hvis din værge eller forælder står som betaler af dit medlemskab (herefter den ”Anden Betaler”). Den Anden Betaler hæfter for ethvert krav, som ClausSloth.dk måtte have mod dig i relation til dit medlemskab. Den Anden Betaler hæfter også for krav opstået i forbindelse med køb.
For at deltage på vores Boot Camp forløb skal man være fyldt 18 år.
5) Anden betaler
Ved oprettelse af medlemskab, hvor en anden end medlemmet betaler (herefter Anden Betaler), skal medlemmet og Anden Betaler begge møde op i et ClausSloth.dk center med gyldig billed-legitimation eller benytte en digital løsning anvist af ClausSloth.dk. Anden Betaler er, ud over de faste månedlige udgifter for medlemskab(er), som Anden Betaler har påtaget sig at betale for, også forpligtiget til at betale de ekstra udgifter og gebyrer, der påløber i forbindelse med sådan(ne) medlemskab(er) i henhold til medlemsbetingelserne; herunder køb af produkter i reception. Anden Betaler hæfter for ethvert krav, som ClausSloth.dk måtte have mod medlemmet i medfør af medlemskabet og disse medlemsbetingelser.
6) OPSIGELSE
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab i ClausSloth.dk med det gældende opsigelsesvarsel, løbende måned + en måned. Ved tilbudskampagne kan medlemskab først opsiges efter udløb af kampagneperiodens ophør. Derefter vil udmeldelse være løbende måned + en måned. (Eksempel: Ved indmeldelse på tilbudskampagne med første måned gratis kan du dermed tidligst opsige dit medlemskab til ophør ved udgangen af den måned, hvor kampagneperioden udløber. Herefter kan du opsige dit medlemskab i ClausSloth.dk med det gældende opsigelsesvarsel i overensstemmelse med ClausSloth.dks almindelige medlemsbetingelser.
Udmelding skal ske digitalt via en udmeldingsblanket, som tilsendes via receptionen. Blanketten kan enten fremsendes ved henvendelse på telefon eller mail.
En opsigelse er gældende fra den dag, ClausSloth.dk modtager den, og du har modtaget en kvittering for gennemførelsen af din opsigelse fra ClausSloth.dk. Du skal som medlem bevise, at du har opsagt dit medlemskab, hvis der senere opstår tvivl om dette.
Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode.
Ved udmelding i beroperioden ophæves beroaftalen og de almindelige betingelser for udmeldelse gælder, hvilket er løbende måned + en måned.
Det er ikke muligt at skifte medlemskab i opsigelsesperiode.
Ved udmeldelse nulstilles alle produkter tilføjet via dit medlemskab. Tilkøbte klippekort forbliver på din konto, dog i maks. 12 måneder fra købsdato, produkter optjent igennem ens medlemskab er personlige og kan ikke overdrages til anden bruger/medlem.
Hos ClausSloth.dk tilbyder vi periodisk kampagner med helt eller delvis betalingsfri periode eller særpris. Gør du brug af disse kampagner, så er bindingsperiode løbende måned + en måned først gældende fra kampagneperiodens afslutning, og almindelige medlemskabsbetinger er trådt i kraft.
ClausSloth.dk forbeholder sig retten til at opsige dit medlemskab med én måneds varsel til udgangen af en måned.
7) Bero
Såfremt du er forhindret i at træne over en længere periode, tilbyder vi muligheden for at sætte medlemskabet i bero. I løbet af et år kan medlemskabet sættes i bero i minimum 1 måned og maksimum 6 måneder. Bero registreres kun i hele kalendermåneder.
Berosættelse skal ske digitalt via en beroblanket, som tilsendes via receptionen. Blanketten kan enten fremsendes ved henvendelse på telefon eller mail. Her vil du få tilsendt et link til vores bero-formular. OBS! Ved udmelding i beroperioden ophæves beroaftalen, og de almindelige betingelser for udmeldelse gælder, hvilket er løbende måned + en måned.
Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab skulle have været i bero, påhviler det medlemmet/Anden Betaler at bevise, at vedkommende har udfyldt beroformular.
Det er ikke muligt at sætte sit medlemskab i bero i kampagne- eller opsigelsesperioden.
Det er muligt at skifte medlemskab, efter at man har været aktivt og betalende medlem i 2 mdr.
Ønsker du at skifte fra et medlemskab til et andet, så henvender du dig blot i centeret inden for receptionens åbningstid eller kontakter os på enten telefon eller mail. Så får vi det rettet til, og du vil få udleveret en ny kontrakt. Ved skift af medlemskab kan dette gøres ved d. 1. i en måned, man bedes henvende sig 7 hverdage inden d. 1. i måneden, for at vi kan nå at skifte medlemskab. OBS! Det er ikke muligt at skifte medlemskab i kampagne-, bero- eller opsigelsesperioden. Du kan dermed tidligst skifte dit medlemskab ved udgangen af den måned, hvor kampagneperioden udløber.
Du kan se oversigten over Claus Sloths gældende medlemskaber samt tillæg til medlemskaber på vores website. Her finder du også betingelserne for de enkelte medlemskaber og vilkårene for benyttelsen.
Det er ikke muligt at ændre sit medlemskab i bindingsperioden. En ændring vil betyde, at din kampagnepris bortfalder, og du skal betale fuld pris for dit medlemskab fra dagen, hvor ændringen sker.
9) Fortrydelse af køb online medlemskab/forløb
Når du køber et medlemskab online, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag du har købt medlemskabet. For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til os på kontakt@claussloth.dk. Fortrydelsesretten bortfalder, når du har afhentet dit medlemskort, tilmeldt dig hold eller taget medlemskabet i brug. Fortrydelsesretten gælder kun ved online køb.
Melder du dig fra en tilmeldt Boot Camp eller Træn Sammen-forløb, vil der blive trukket 500 kr. i depositum, som ikke vil blive tilbageført sammen med den resterende tilbagebetaling af Boot Camp-forløbet. Koster Boot Camp-forløbet mindre end 500,- vil der blive trukket et depositum svarende til 50 % af det samlede beløb.
Dette gælder Boot Camps og Træn Sammen-forløb købt online eller i et af vores centre. Du skal som medlem bevise, at du har benyttet fortrydelsesretten, hvis der senere opstår tvivl om dette. Fortrydelsesretten kan ikke benyttes ved gentagne medlemskabsoprettelser inden for 2 år. Dette gælder Boot Camps købt online eller i et af vores centre.
10) TILMELDING OG AFMELDING AF AKTIVITETER HOS CLAUSSLOTH
Visse medlemskab muliggør, at du kan tilmelde dig forskellige aktiviteter, som for eksempel holdtræning. Til- og afmeldingen til aktiviteterne skal ske på Trainsoft, eller via receptionen ind rettidig afmeldningsfrist, Tilmelding eller manglende korrekt afmelding fra en aktivitet kan være forbundet med betaling af et gebyr, som fremgår af hjemmesiden
Vi forbeholder os retten til at aflyse/ændre planlagt holdtræning/aktiviteter. Ved aflysning vil der blive sendt sms og email ud.
Claus Sloths gældende regler for booking af holdtræning fremgår af vores website. Her finder du også betingelserne for de enkelte holdtyper og vilkårene for benyttelsen.
11) MEDLEMSKORT OG ANVENDELSE
Første gang du møder op i et Claus Sloth center, i bemandingstiden, får du udleveret et medlemskort. Medlemskortet skal altid medbringes og indlæses, før din træning påbegyndes og giver dig, afhængig af medlemskabstype, adgang til vores centre og faciliteter i Danmark.
Hvis du mister eller beskadiger dit medlemskort, skal du straks meddele dette til ClausSloth.dk, som vil udstede et nyt medlemskort mod et gebyr. De til enhver tid gældende gebyrer kan du finde på vores website
12) PERSONLIG TRÆNING, KOSTVEJLEDNING, MASSAGE/FYSIOTERAPI, GAVEKORT OG VÆRDIKUPONER
Når du har et medlemskab i ClausSloth.dk, kan du tilkøbe personlig træning, kostvejledning og lignende. Informationer samt gældende vilkår for køb af dette ses på vores website.
Du kan benytte klippekortet i alle vores centre, som tilbyder aktiviteten du har købt via klippekortet og klippekortet har en løbetid på 12 måneder. Det er ikke muligt at forlænge løbetiden og eventuelle ubrugte klip fra klippekortet refunderes ikke.
Gavekort købt i receptionen har en gyldighedsperiode på 3 år fra købsdato. Vi konverterer ikke gavekort til kontanter. Vundne gavekort kan have en kortere gyldighedsperiode.
13) MANGLENDE BETALING
Hvis vi ikke modtager betaling for dit medlemskab eller træningsforløb til tiden, kan ClausSloth.dk lukke dit medlemskab/træningsforløb og opkræve betaling for alle udeståender til betaling straks.
14) HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE
Al træning sker på eget ansvar. Du er som medlem selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos ClausSloth.dk. ClausSloth.dk tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undladelser. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
15) VÆRDIGENSTANDE
ClausSloth.dk anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træning. ClausSloth.dk bærer ikke noget ansvar for tab som følge af tyveri eller tingskade.
16) Depositum af træningsforløb/Boot Camp-forløb
For alle træningsformer og opstart opkræves et depositum på 500 kr.
Betingelser for forudbetalt depositum - Boot Camp og Træn sammen-forløb
Ved tilmelding til opstart på et Boot Camp-forløb, opkræves et fastsat beløb på 500,00 kr. Koster Boot Camp-forløbet mindre end 500,- vil der blive trukket et depositum svarende til 50 % af det samlede beløb. Det opkrævede beløb fratrækkes forløbets samlede beløb ved opstart. Du giver ved underskrift på nærværende kontrakt samtykke til, at det forudbetalte depositum ikke refunderes efter tilmelding. Desuden giver du samtykke til, at Claussloth.dk opbevarer kontantoverførelses- og stamoplysninger. Tilbagebetaling af depositum sker udelukkende, hvis et hold eller træningsforløb ikke kan oprettes grundet manglende tilmeldinger eller opstart fra vores side (Minimum 5 deltagere pr. hold).
17) Boot Camp-forløb
Alle vores hold består af 8-16 deltagere.
Træningsplanerne for holdene planlægges på forhånd, og de er derfor fastlagte fra opstart. Vi tager forbehold for, at ændringer i tidsplanen kan forekomme. Ligeledes tages der forbehold for sygdom, opsigelse hos de faste trænere, el.lign. I dette tilfælde vil holdet blive tildelt en anden træner. Hvis dette ikke skulle være muligt, så vil træningen blive aflyst og flyttet til en anden dag i dialog med deltagerne.
Der tilbydes ikke kompensation ved sygemelding eller udeblivelse fra træningen. Ønsker du at stoppe et boot Camp-forløb vil forløbet gå tabt, vi refundere ikke pengene.
Vær opmærksom på, at ClausSloth.dk ikke kan garantere, at du kan få de samme personlige træner gennem hele forløbet
Du kan se oversigten over Claus Sloths gældende Boot Camp forløb samt tillæg til forløb på vores website. Her finder du også betingelserne for de enkelte forløb og vilkårene for benyttelsen.
Køber du et Boot Camp-forløb, betaler du ved oprettelsen for den samlede periode.
18) DEN PERSONLIGE TRÆNER, TIDSPUNKT FOR SESSIONER OG AFBUD
Køber du et træningsforløb/personlig træning betaler du ved oprettelsen for den samlede periode/antal sessions
Når du har købt en pakke, skal du booke dine sessioner via receptionen. Tidspunkterne for sessioner kan variere, og det er ikke sikkert, du kan få en session netop på dit ønskede tidspunkt, men via receptionen kan du få et overblik over de mulige tider, og derefter booke dine sessioner ind som du ønsker det. Du kan som udgangspunkt vælge tider i hele centerets åbningstid, men tal med din personlige træner herom eller book i receptionen. Vær opmærksom på, at ClausSloth.dk ikke kan garantere, at du kan få den samme personlige træner gennem hele forløbet og at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den personlige træner er nødsaget til af aflyse en session. I tilfælde her af vil du modtage information omkring den enkelte aflysning via den e-mail, som du har opgivet til ClausSloth.dk. ClausSloth.dk yder ikke kompensation i dette tilfælde, men du kan med det samme finde et nyt tidspunkt til afholdelsen af sessionen via receptionen.
19) Afbud til personlig træning
Ved afbud til personlig træning bedes dette meddeles via tlf: 3410 1616 i receptionens åbningstid eller via mail, inden kl. 21.00 aftenen før træningen foreligger. Ved afbud efter kl. 21.00 frafalder træningsklippet uanset årsagen, herunder afbud grundet sygdom. Såfremt, at den personlige træning aflyses af centeret, frafalder klippet ikke, og der bookes derfor en ny tid.
20) UDBYDE PERSONLIG TRÆNING, KOSTVEJLEDNING M.V.
Der må ikke udøves kommerciel virksomhed i ClausSloth’s centre, såsom træningsvejledning, personlig træning eller kostvejledning af andre eller anden virksomhed
21) REFUNDERING FRA CLAUSSLOTH.DK
I nogle tilfælde kan det hænde, at du som medlem har penge til gode hos ClausSloth.dk. ClausSloth.dk vil som hovedregel godskrive sådanne beløb i dit fremadrettede medlemskab, og du har derfor som udgangspunkt ikke mulighed for at få sådanne beløb udbetalt, før dit medlemskab ophører. Hvis dit medlemskab er ophørt og du mener, at du har et beløb til gode, skal du rette henvendelse til receptionens. Vi gør opmærksom på, at en eventuel refundering kun kan ske til danske konti.
22) LOVVALG OG VÆRNETING
Alle køb omfattet af disse medlemsbetingelser er underlagt dansk ret, dog ikke CISG (Den Internationale Købelov), medmindre andet fremgår af ufravigelige regler. Eventuelle uenigheder, som ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres af de danske domstole, medmindre andet fremgår af ufravigelige regler.
23) Medlemsbetingelser for serviceydelser såsom personlig træning
Medlemsbetingelser for ClausSloth.dk centre – September 2022
Du kan som medlem i ClausSloth.dk booke tid hos en personlig træner i udvalgte centre ved at købe et personlig træningsforløb. Personlig træning dækker også over tilbud om kostplaner, coaching og kostvejledning.
24) PERSONLIG TRÆNING
Et personlig træningsforløb er et forløb, der dækker over træningssessioner med en personlig træner, herunder løbende sparring, coaching samt individuel tilpasning af træningsøvelser og træningsplan. Vores pakker favner bredt, lige fra 25 min. individuel personlig træning til gruppetræning med op til 8 personer. Er du i tvivl med hensyn til, hvilken pakke der er den rette til dig/jer, er du/I altid velkommen til at bestille en uforpligtende samtale.
Ønsker du ikke et medlemskab i centeret, er det stadig muligt at benytte dig af personlig træning imod et gebyr. Det ugentlige antal af sessioner samt det samlede antal af sessioner i et forløb varierer afhængig af hvilken pakke du vælger. En session har normalt en varighed på 50 minutter.
Vær opmærksom på at vores pakker har varierende gyldighedsperioder afhængig af hvilket forløb du vælger. Pakken skal derfor være brugt inden for gyldighedsperioden. På hjemmesiden kan du se, hvilke måder en pakke kan sammensættes på i forhold til antal uger og antallet af sessioner samt de gældende priser herfor.
25) DEN PERSONLIGE TRÆNER, TIDSPUNKT FOR SESSIONER OG AFBUD
Når du har købt en pakke, skal du booke dine sessioner via receptionen. Tidspunkterne for sessioner kan variere, og det er ikke sikkert, du kan få en session netop på dit ønskede tidspunkt, men via receptionen kan du få et overblik over de mulige tider, og derefter booke dine sessioner ind som du ønsker det. Du kan som udgangspunkt vælge tider i hele centerets åbningstid, men tal med din personlige træner herom eller book i receptionen. Vær opmærksom på, at ClausSloth.dk ikke kan garantere, at du kan få den samme personlige træner gennem hele forløbet og at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den personlige træner er nødsaget til af aflyse en session.
I tilfælde her af vil du modtage information omkring den enkelte aflysning via den e-mail, som du har opgivet til ClausSloth.dk. ClausSloth.dk yder ikke kompensation i dette tilfælde, men du kan med det samme finde et nyt tidspunkt til afholdelsen af sessionen via receptionen. Ved afbud til personlig træning bedes dette meddeles via tlf: 3410 1616 i receptionens åbningstid eller via mail, inden kl. 21.00 aftenen før træningen foreligger. Ved afbud efter kl. 21.00 frafalder træningsklippet uanset årsagen, herunder afbud grundet sygdom. Såfremt, at den personlige træning aflyses af centeret, frafalder klippet ikke, og der bookes derfor en ny tid.
26) ÆNDRING, PAUSE OG OPSIGELSE AF FORLØB
Når du har aftalt et trænerforløb med en personlig træner, kan du efter ønske ændre antallet af sessioner om ugen. Vær opmærksom på, at hvis antallet af sessioner pr. uge justeres vil dette også påvirke forløbets længde – men dit forløb kan ikke forlænges ud over pakkens gyldighedsperiode, hvorfor alle sessioner skal være afholdt inden for denne. Hvis sessionerne ikke afholdes inden for den angivne gyldighedsperiode, så vil disse anses som værende brugt og kan ikke refunderes eller afholdes senere.
En pakke/træningsforløb kan ikke sættes på pause, men skal afholdes inden for forløbets gyldighedsperiode. Ønsker du at stoppe et forløb, skal du henvende dig personligt til din personlige træner. Har du sessioner tilbage i din pakke, forbliver de på din profil og kan anvendes en anden gang inden for gyldighedsperioden. Resterende sessioner kan også overdrages til et andet aktivt medlem i ClausSloth.dk, hvis du ønsker det.
27) GYLDIGHED, FORTRYDELSESRET OG REFUNDERING
Har du online købt en pakke, så kan du fortryde dit køb af dette inden for 14 dage fra købsdatoen, såfremt pakken er ubrugt. Er der brugt sessioner fra pakken kan købet ikke refunderes. Du kan overdrage resterende sessioner fra dit forløb til et andet aktivt medlem i ClausSloth.dk, hvis du ønsker det – dette sker ved henvendelse til din personlige træner. Alle Træningsforløb har en gyldighedsperiode på 12 måneder fra købsdato, og gyldighedsperioden kan ikke forlænges.
28) PERSONLIG TRÆNING VIA KLIPPEKORT
For at benytte dig af personlig træning skal du købe et personlig trænings-klippekort, hvor 1 klip svarer til 1 personlig trænings-session. Antallet af klip pr. klippekort varierer. Du kan se gældende priser og varighed pr. session (klip) og de gældende vilkår på hjemmesiden.
Personlig træning hos ClausSloth kræver at man har et aktivt medlemskab hos os eller betaler 75,- ekstra pr. session
29) ÆNDRING OG PAUSE
Når du har aftalt et forløb med en personlig træner, kan du efter ønske ændre antallet af sessioner om ugen, samt indlægge en pause i forløbet med 7 dages varsel til træneren.
30) OPSIGELSE AF FORLØB
Ønsker du at stoppe et personlig træningsforløb skal du henvende dig personligt til din nuværende træner. Har du klip tilbage på et klippekort, forbliver de på din profil og kan anvendes en anden gang inden for gyldighedsperioden gældende fra købsdatoen. Resterende personlig træningsklip kan også overdrages til et andet aktivt medlem, hvis du ønsker det.
31) HUSETS REGLER OG ANDRE BESTEMMELSER
I tilfælde af brud på medlemsbetingelserne, personalets anvisninger eller husets regler, kan ClausSloth.dk til enhver tid lukke dit medlemskab med øjeblikkelig virkning. ClausSloth.dk forbeholder sig også retten til at udelukke dig fra medlemskab i ClausSloth.dk samt tilhørende virksomheder for en kortere eller længere periode, samt at foretage en politianmeldelse ved gentagende eller grov overtrædelse af medlemsbetingelserne.
Vi er et træningscenter, som vægter at kunne tilbyde vores medlemmer et roligt træningsmiljø, derfor forventes det af vores medlemmer, at de under ophold og træning i centeret ikke har en larmende adfærd. Der forventes desuden en ordentlig omgangstone med personale og de andre medlemmer. Husets regler findes på hjemmesiden.
32) Afbud til massage, fysioterapi, kostvejledning el.lign.
Ved afbud til booket aftale bedes dette meddeles via tlf: 3410 1616 i receptionens åbningstid eller via mail, inden kl. 21.00 aftenen før træningen foreligger. Ved afbud efter kl. 21.00 frafalder klippet/produktet uanset årsagen, herunder afbud grundet sygdom. Såfremt, at den Booket aftale aflyses af centeret, frafalder klippet ikke, og der bookes derfor en ny tid.
Persondatapolitik
1. Introduktion
Denne persondatapolitik forklarer, hvordan vi behandler de personlige oplysninger, som vi indsamler hos dig, når du køber et medlemskab eller andre ydelser hos Claussloth.dk Fitness (herefter ”os/vi”).
Når du tegner et medlemskab hos os, uanset om dette sker via vores hjemmeside, www.claussloth.dk (herefter ”Hjemmesiden”), eller fysisk i vores center, indsamler vi en række personoplysninger om dig. Vi er således dataansvarlig for behandlingen af de pågældende personoplysninger.
Denne persondatapolitik indeholder således information om de kategorier af personoplysninger, som vi behandler, hvordan vi behandler personoplysninger, hvornår personoplysninger slettes og hvem vi deler dem med. Du kan også finde nærmere information om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af personoplysninger eller denne persondatapolitik, eller hvis du ønsker at påberåbe dig dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os via
Claussloth.dk Fitness ApS
CVR-nr. 35 45 51 00
Pakhusgården 36
5000 Odense C
Tlf. 34 10 16 16
E-mail kontakt@claussloth.dk
2. Hvilke personoplysninger indsamler vi?
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig.
Når du benytter vores platforme, f.eks. når du registrerer dig som kunde, opdaterer din profil, køber medlemskaber eller services, eller deltager i konkurrencer eller undersøgelser, test osv. indsamler og behandler vi personoplysninger om dig.
Vi kan således, efter omstændighederne, indsamle og behandle følgende oplysninger om dig:
- navn,
- adresse,
- e-mail,
- telefonnummer,
- betalingsoplysninger,
- IP-adresse,
- oplysninger om køb på Hjemmesiden, og
- oplysninger om din brug af og din færden på Hjemmesiden.
Da vores services er afhængige af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om eventuelle ændringer i dine personoplysninger. Du har altid mulighed for via din profil at opdatere din e-mailadresse og dit telefonnummer.
Såfremt du bestiller et forløb med en personlig træner, fysioterapi, kostprogram, massage eller lign. hos os, vil vi i et vist omfang også behandle helbredsmæssige oplysninger om dig såsom f.eks. oplysninger om vægt, fedtprocent, blodtryk, tidligere skader m.v. Sådanne oplysninger er følsomme personoplysninger, og vi er derfor forpligtede til at indhente dit specifikke samtykke til behandlingen af disse oplysninger. Du er berettiget til ikke at give dit samtykke, ligesom du til enhver tid er berettiget til at trække et givet samtykke tilbage. Vi vil altid informere dig om konsekvensen af et manglende samtykke i relation til de services, som du har bestilt.
I forbindelse med gennemførelsen af et køb, kan du vælge at få dine betalingsoplysninger gemt. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos vores PCI-certificerede betalingsudbydere. Herfra kan de genanvendes ved køb på vores platforme. Når du anvender et betalingskort på vores platforme, er det kun betalingsudbyderen – og ikke os – som får adgang til dine oplysninger. Dette gælder både, når du køber medlemskaber eller services, og hvis du vælger at gemme dine kortoplysninger til senere brug.
3. Cookies
En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser el. tilsvarende for at kunne genkende den.
Hjemmesiden anvender cookies, og der vil derfor blive placeret cookies i din browser, når du besøger Hjemmesiden. Cookies er også personoplysninger, og vi behandler derfor alle oplysninger relateret til cookies i overensstemmelse med nærværende persondatapolitik.
Hvis du ikke ønsker, at Hjemmesiden skal lagre cookies i din browser, kan du på dette link finde nærmere information om, hvordan du sletter eller blokerer for cookies http://minecookies.org/cookiehandtering
Når vi bruger cookies på hjemmesiden, gør vi det med det formål at
- sikre teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine indstillinger,
- foretage trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores site og kan dokumentere dette over for annoncører og for at
- foretage målretning af annoncering, så vi kan vise dig de annoncer, vi tror er mest relevante.
Hjemmesiden anvender også cookies fra tredjepartsudbydere, herunder Google Analytics. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout
4. Hvad er formålet med vores behandling af personoplysninger?
Vi indsamler og behandler samtlige ovennævnte personoplysninger med det formål, at opfylde vores aftale om medlemskab med dig eller for at gennemføre det køb eller de forespørgsler, som du foretager via Hjemmesiden.
Når vi behandler helbredsmæssige oplysninger om dig, sker dette for at opfylde vores aftale om køb af ydelser ifm. personlig træning, fysioterapi, kostprogram eller massage og således for at sikre, at du får det optimale ud af dit køb og at vores rådgivning/behandling er korrekt.
Vi behandler ligeledes dine kontaktoplysninger for at kunne kontakte dig via telefon eller e-mail, hvis der er ændringer i din træning eller kalenderbooking.
For så vidt angår de personoplysninger, som indsamles via Hjemmesiden, indsamles og behandles disse for at give dig den optimale kundeoplevelse og for at kunne
- identificere dig som bruger,
- registrere dine køb,
- levere de services, du har anmodet om, herunder tests, medlemskaber og services købt, og for at
- forbedre Hjemmesidens funktionalitet og vores service, produkter og tjenester.
5. Hvem deler vi dine personoplysninger med?
For at kunne levere vores services til dig, benytter vi os af en række samarbejdspartnere, som i visse tilfælde er databehandlere for os. De databehandlere, vi benytter, behandler udelukkende personoplysninger på vores vegne og anvender dem ikke til egne formål.
Vi kan, efter omstændighederne, videregive dine personoplysninger til blandt andet system- og hostingudbydere, analysebureauer, pengeinstitutter og udbydere af betalingsløsning til internethandel via Hjemmesiden.
Vi sikrer, at vores databehandlere lever op til en høj standard for databeskyttelse og informationssikkerhed, og at de i øvrigt lever op til relevant lovgivning. Vi anvender kun databehandlere i Danmark, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
6. Hvor længe behandler vi dine personoplysninger?
Vi behandler dine personlige oplysninger, så længe der er et sagligt formål hermed.
Vi behandler dine personoplysninger, så længe du er medlem i vores center eller har oprettet en bruger på Hjemmesiden. Såfremt din bruger har været inaktiv i 5 år, slettes dine oplysninger automatisk.
Hvis du meddeler os, at du ikke længere ønsker at være kunde, vil du med det samme blive slettet i vores system. Vi kan dog, af bogførings- og skattemæssige hensyn, være forpligtede til fortsat at opbevare en række af dine personoplysninger i en periode på 5 år herefter, hvorefter de vil blive slettet.
7. Dine rettigheder
Du har, i henhold til gældende databeskyttelsesret, en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger ovenfor i punkt 1.
Ret til adgang: Du kan bede os om at bekræfte, om vi behandler dine personoplysninger, ligesom du kan bede os fremsende kopi af disse oplysninger.
Ret til berigtigelse: Hvis de personoplysninger, vi behandler om dig, er upræcise, urigtige eller på anden måde mangelfulde, har du ret til at anmode om at få dem berigtiget.
Ret til sletning: Du kan, under visse særlige omstændigheder, bede os slette eller fjerne dine personoplysninger. Hvis du er berettiget til at kræve sletning, vil vi informere dig om konsekvenserne af at gennemføre sletning.
Ret til begrænsning af behandling: Du kan, under visse særlige omstændigheder, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du er berettiget til at kræve begrænset behandling, vil vi informere dig om konsekvenserne af denne begrænsning.
Ret til dataportabilitet: Du er, under visse omstændigheder, berettiget til at modtage de personoplysninger, som du har givet os i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format, med henblik på at kunne genbruge disse andre steder, ligesom du er berettiget til at anmode os om at overføre oplysningerne til en tredjepart efter dit valg
Ret til indsigelse: Du kan bede os om at stoppe behandlingen af dine personoplysninger, hvilket vi vil gøre, i det omfang du er berettiget til det. Vi vil informere dig om konsekvenserne af den pågældende indsigelse, inden vi stopper behandlingen af dine personlige oplysninger
Ret til at klage: Hvis du har indvendinger mod måden, hvorpå vi behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.
8. Beskyttelse af dine personoplysninger
Vi har høje standarder for sikkerhed, også når det gælder beskyttelsen af dine personlige oplysninger. Derfor har vi en række interne procedurer og politikker, der sikrer, at vi lever op til vores høje sikkerhedsstandarder. Vi har gennemført tekniske og organisatoriske tiltag, der skal forhindre, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, tabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
9. Ændringer af persondatapolitikken
Vi kan løbende få behov for at ændre denne persondatapolitik. Hvor dette er muligt, vil vi underrette dig herom via e-mail, såfremt vi foretager væsentlige ændringer. Vi opfordrer dig dog til løbende at gennemlæse denne persondatapolitik for at holde dig orienteret om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.